Fupz' 10 bud

Kim Fupz Aakeson: Børnebogsforfatterens 10 bud

 

© Kim Fupz Aakeson

Du skal være sulten

Eller du skal lade være. Tag til børnebogsmesse i Bologna. Gå ind i hal 14. Se på hylderne.Der findes en milliard million børnebøger. Mindst. Der er ingen grund til at skrive flere, faktisk ikke. Der laves så rigeligt. Med mindre du er sulten. Med mindre du har svært ved at lade være. Med mindre det virkelig er det du har lyst til. Med mindre du glæder dig til at se hvad du skriver.Sådan må det starte. Der er mange andre ting i verden man kan bruge tiden på. At skrive skal være som at pisse. Hvis man skal, så skal man.

 

Du skal læse

Selvfølgelig skal du det. Du er jo forfatter. Og du er ikke den første i verden. Andre har været før dig. Nogen af dem er muligvis dygtigere end du nogensinde bliver. Kend dem. Læs dem. Se hvad der er lavet. Se hvor godt det er. Kig op på den overligger. De vil ind imellem lave buler i din selvtillid, men det må du lære at leve med. For du vil også opdage at de ikke er lige gode hele tiden. At tiden er løbet fra noget af det. At der er plads til nye ting. At noget ikke holder mere. Du vil opdage at du ikke er som dem. At de måske ikke altid er dygtigere, de er bare nogen andre, de er ikke dig. Det er det særlige ved dig. At du er dig. Læs.

 

Du skal være flittig

Vores gamle, dumme skolelærere havde ret. Disciplin. Du kommer ingen vegne uden disciplin. Sult, lyst, humør, javel. Men der er også dage hvor tænderne skal bides sammen. Research. Der er også fjerde gennemskrivning. Og virkelig irriterende noter fra din redaktør. Og der er noget med kompositionen. Og noget der skal læses op på. Og noget der skal streges. Det er muligt at genierne kommer sovende til det, det er helt sikkert at vi andre må slide. Husk på dengang Herfølge Boldklub vandt Danmarksmesterskabet i fodbold. De havde ikke landets bedste fodboldspillere, det ved alle. Men de knoklede. De fightede. De opsøgte heldet og de fik pokalen. Sådan er det også for forfattere. Knokl!

 

Du skal elske det danske sprog

Vi skriver på dansk. Dansk er på en måde et meget grimt sprog. Men det er vores sprog. Vi må finde skønheden i det. Vi må udvide sproget, se hvor langt vi kan tage det. vi må drive sproget fremad, udfordre det, finde på nye ord, berige det. Vende og dreje det og få det allerbedste ud af det. Vi må også holde liv i de ord der er værd at holde liv i. Prægtig. Lirekasse. Skydetelt. Elsk dansk. Nyd det. Dyrk det. Du får ikke andre sprog.

 

Du skal være dum

Når du bliver dygtig skal du ødelægge det igen. Alt det fine du kan. Du må gøre dig blank og se på dit arbejde og dine måder forfra, som om du ingenting ved. Det er det sværeste. Vi bliver nemlig nemt dygtigere når vi arbejder. Vi får måder at gøre tingene på. Vi får også måder ikke at gøre tingene på. Vi lukker døre og bruger kun dem vi ved dur. Vi lukker muligheder. Vi får vaner. Vi repeterer os selv. Vi bliver dygtigere og dygtigere, for dygtige. Drevne. Slebne. Det slagsmål holder aldrig op, at nedbryde sine vaner, at holde arbejdet nøgent og åbent og fuld af lyst. At gøre mandagen til et landskab du ikke kender.

 

Du skal glemme de der børn

Børn ser Disneyshow hver fredag. Og de kan lide det. Børn vil høre historier med lyshårede, kedsommelige prinsesser, igen og igen. Børn har ingen fornemmelse for kvalitet. Børn er dumme, børn er lunefulde, børn har dårlig smag. De kan også være kloge, midt i det hele. Og elske lige den historie du elsker. Børn forstår alt muligt de strengt taget er for dumme til at forstå. Børn er nemlig ligesom alle andre mennesker. Sæt dig og se en gennemsnitlig tv-serie. Se hvordan de prøver at være venner med alle, at komme alle i møde. Derfor er de så kedelige, de tv-serier, så ligegyldige. Fordi nogen prøver at regne den ud. Så glem de børn. Du kan ikke lure deres smag. Du kan ikke bruge dem til noget. Du har kun dig selv, din smag, dine fornemmelser for sne og sol. Dit arbejdsværelse er ikke et demokratisk forum. Det er dit rum. Fortæl dig selv noget. Og lad det være sørgeligt, lad det være sjovt, tankevækkende, hvad som helst. Bagefter vil det vise sig hvor mange disciple du får.

 

Du skal være uartig

Du må ikke høre efter hvad læreren siger, ikke hele tiden i hvert fald. Det nye sker når nogen gør det nye. Det vi ikke plejer. Det man ikke gør. Hvis ingen gik over stregen ville vi hænge i det gamle. Enhver tid må fi nde sine streger og derfor må de overtrædes. Ellers er det ikke til at se dem. Pippi Langstrømpe gik over stregen. Dem de havde dengang. I dag er hun mainstream. Det er din tur. Hvad er det skandaløse i din historie? Det er et godt spørgsmål. Måske er der ikke noget skandaløst i den historie du er ved at skrive og måske skal der ikke være noget. Det er tilladt at fortælle at vi skal være søde ved hinanden. Men måske skal der være noget man kan være uenig i? Nogen gange skal der vel? Ellers kan det jo være det samme? Det skandaløse udfordrer tidens streger. Så vi bedre kan se hvor de er.

 

Du skal stjæle

Med arme og ben. Men kun fra de bedste. De bedste har sikkert også stjålet fra dem de syntes var de bedste. Prøv bare at planke og kopiere, du vil opdage at der er grænser for hvor tæt du kan komme på, du hænger nemlig på dig selv, på den du er, på det du er. Det bliver aldrig mage til. Så stjæl. Vi andre gør det også og vi er ikke engang flove. Vi kan måske finde på at kalde det inspiration, at nogen har inspireret os. Vi kan kalde det hvad vi vil, bare vi gør det. Og gerne ved højlys dag.

 

Du skal skabe dig

Du skal skabe dig og du skal skabe dine egne måder at arbejde på. At få ideer på. Hvem siger det starter med ord? Måske er du sådan en der skal have en tegning først? Tig en tegner om en tegning. Hvem siger du skal skrive alene, måske du skal skrive mod en anden forfatter? Plag en kollega. Måske skal du være husforfatter i en børnehave? I en fætter BR butik? I Zoologisk Have? Hvordan ser din historie ud hvis der ikke er et eneste tillægsord i den? Hvad hvis du klipper din fine fortælling op og prøver andre rækkefølger? Hvad hvis du byttede rundt på replikkerne, så han sagde hendes og hun sagde hans? Hvad hvis du fletter din nye historie med en gammel historie? Skab dig dog. Endelig kan du få lov. Alt det du vil.

 

Du skal skrive

Basta. Glem bare alle de andre bud. Du skal skrive. Du er forfatter. En forfatter skriver. En forfatter kan godt holde møder på forlaget og få frokost og snakke om det det der engang skal skrives. En forfatter kan mødes med andre forfattere og snakke om hvor hårdt det er at være forfatter. En forfatter kan gå med kappe på ved stranden og se ud over havet. En forfatter kan godt ligge i haven og tænke over livet. Men en forfatter skriver altså. En forfatter sætter sig og gør det. Hver dag. En forfatter skriver nemlig også når han føler sig ubegavet. Og uinspireret. Og i modvind. En forfatter ved at man ikke kan vide noget på forhånd, det kaster af sig når man arbejder. Det sker måske på den dag der så allermest åndssvag ud. Øjeblikket. Telegrammet fra Gud. Man ved det ikke. Man må skrive for at finde ud af det. Arbejdet er at skrive. Det sker når du skriver. Skriv.