Fordi det var det jeg allerhelst ville i hele verden

Rebecca Bach-Lauritsen
Elev på på Forfatterskolen for Børnelitteratur 2008-10

35 år

Læste Film- og medievidenskab på KUA 96-99, Multimediedesign med speciale i interaktive fortællinger til børn 2001-03.
Vært og tilrettelægger i DR 2003 og frem til nu, bl.a. Junior på P3, Fandango i Fjernsyn for dig, Hyggetimen på Ramasjang Radio, plus nyt program på Ramasjang tv fra efteråret 2012.


Debuterede med børneromanen Veronika lyder som harmonika og bidrog med fire tekster til antologien Skrædder i Helvede i 2011. I 2012 kommer børne/ungdomsromanen Ellens Ark.



 

Interviewet november 2011

 

??

Hvorfor skal man søge ind på skolen?
Det skal man, hvis man ved, at man vil skrive og samtidig ved, at man ikke kan komme i mål på egen hånd; hvis man har svært ved selv at bedømme det man selv skriver. Det, at man fornemmer, at det er i orden at skrive, er i sig selv befriende.
Det kan være abstrakt at skrive, men med skolens deadlines og skriveøvelser bliver det konkret. Der skete også noget for mig, da en af underviserne sagde: ”Så længe I går her, så er I forfattere, selv om I ikke har udgivet noget.”

Hvorfor valgte du at søge ind?
Fordi det var det jeg allerhelst ville i hele verden. Jeg vidste ikke, hvor langt jeg var fra at kunne skrive. Og man fik hardcore oplysninger på informationsmødet: ”Skriv så seletøjet ikke holder! Kast alt hvad I kan sprogligt ind i ansøgningsopgaven.” Det svarede til min egen fornemmelse; at det at skrive betyder alt.

Hvilket udbytte har du haft af uddannelsen?
Umiddelbart har det ændret mit liv. Minder lidt om et Brio-skiftespor, jeg fik til jul som barn. Skolen blev et skiftespor. Jeg kom over i den rigtige bane. Oplevede det helt konkret i novelleforløbet, hvor jeg startede på teksten til min debutroman Veronika lyder som harmonika. Den gjorde mig til forfatter, gav mig plads på Ibbys Honourlist, Undervisningsministeriets Skriverpris 2011 og Kunstrådets præmiering på 75.000. Og så har jeg fået et arbejdslegat på 100.000 kroner på den roman, jeg påbegyndte i skolens romanforløb.
Desuden mødte jeg en pige på skolen. Vi blev et par i ånden og pennen. Jeg kan slet ikke huske, hvordan det var før. Vi taler om vore fiktive personer, som levede de et liv i virkeligheden.

Hvordan har det været at være elev på skolen og samtidig arbejde?
I første omgang hårdt. Derfor valgte jeg at omstrukturere undervejs. Jeg havde et fuldtids chefjob, og det kunne også lade sig gøre, men skolen blev bare vigtigere og vigtigere for mig. Så jeg valgte at skifte, gik ned på halvtid og gav skolen al min bedste energi. Det er en god idé, hvis man har mulighed for det. Man går på skolen bare én gang og så skal man rådyrke det.

Hvad synes du om skolen og dens miljø?
Selve rummet blev en lille kirke for mig. Og at blive undervist af forfattere og forskere som tog deres arbejde dødalvorligt gjorde, at jeg også selv ydede mit bedste. Man bliver sat ind i en større børnelitterær sammenhæng. Det bundfældede sig og gav en fysisk følelse af at høre hjemme i bygningen og traditionen.

Har du et par råd til de kommende forfatterskoleelever?
Læg alt i skolen! Dyrk det så meget som muligt, så går du fra at være ikke-forfatter til at blive det. Dyrk at få læst alle forfatterskaberne. Læg mere i det, end skolen kræver. Og lad for alt i verden være med at skrive det sikre!


 

CENTER FOR BØRNELITTERATUR