Gå planken ud

Sissel Bergfjord
Elev på Forfatterskolen for Børnelitteratur 2010-12
  • 41 år
  • BA i Kunsthistorie
  • Forfatterskolen 2003-2005
  • Debuterede med Min morfars stemme (2006) og udgivet Sortedam (2012), som hun modtog Michael Strunge-prisen for i 2013,  samt collagebogen Ønsketænkning (2013)
  • Børneromandebut: Blå vrede (2014)
  • Forfatterskolen for Børnelitteratur 2010-2012
  • Arbejder som forfatter og freelancer, og underviser i tegning, maleri og skrivning. Hun har hjemmesiden www.centrumkunst.dk/

 Interviewet januar 2014

 

       

Hvorfor skal man søge ind på skolen?
- Man skal søge ind hvis man mener, at man mangler en bevidsthed om litteratur for børn og nogle greb og teknikker, og hvis man mener, at det at gennemgå skolens forløb kan gøre en til en bedre børnebogsforfatter.

 

Hvorfor valgte du at søge ind? Og hvor fik du idéen fra?
- Det gjorde jeg, fordi jeg savnede, at være i en læreproces, og jeg havde det ikke sådan, at jeg nødvendigvis syntes det var nemt at skrive børnelitteratur, bare fordi jeg havde skrevet andre ting. Jeg havde hørt, at skolen fandtes, og ringede op og forhørte mig.

 

Hvilket udbytte har du haft af uddannelsen?
- Jeg har fået en større bevidsthed om, hvor meget man kan tillade sig at skrive om i forhold til børn. Og via skriveøvelser har jeg sporet mig ind på tre børnebogsprojekter, hvoraf den ene udkommer her i 2014.

 

Hvordan var det at arbejde fuld tid og samtidig være elev på skolen?
- Jeg var heldig, fordi jeg ikke havde fuldtidsarbejde men arbejdede free lance. Det er bøvlet på grund af en økonomisk usikkerhed, men nemmere i forhold til det at skrive. Altså afsavn på den ene side og bedre muligheder og tid på den anden.

 

Hvad synes du om skolen, miljøet og det faglige niveau?
- Undervisningen er godt struktureret. Man kommer rundt om mange genrer og får prøvet kræfter med dem gennem adskillige skriveøvelser.

 

Har du et råd til kommende forfatterskoleelever?
- Jeg synes, det er meget vigtigt at prioritere at få læst gode børnebøger med et rigtigt godt sprog. Det smitter af at læse gode forfattere. Og så skal man forsøge at få mindst én skrivedag om ugen, eller to halve er nok idéelt, så man har tid til forberede sig. Desuden bør man turde sige sin mening om de andres tekster – også selv om man tager fejl. Man går til bolden – ikke til manden.

       Men det vigtigste er at turde gå planken helt ud og ikke være i en forældrerolle, når man skriver. Man kan skrive om det smertefulde også til børn.


 

CENTER FOR BØRNELITTERATUR