Om forfatterskolen

Forfatterskolen for Børnelitteratur drives af Center for Børnelitteratur ved Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet. Formålet er gennem undervisning, skriveøvelser og længere skriveforløb at:

  • medvirke til at eleverne bliver bedre forfattere af børne- og ungdomslitteratur
  • øge elevernes bevidsthed om litteratur og de særlige forhold, som knytter sig til det at skrive for børn
  • oplyse om og skabe grundlag for debat om børnelitteraturens og forfatternes vilkår.

Forfatterskolen for Børnelitteratur er den eneste uddannelse af sin art i Danmark. Indtil nu har mere end 100 elever gennemført uddannelsen, og mere end halvdelen af dem har udgivet bøger.

 

Omfang og pris

Uddannelsen er en 2-årig deltids-uddannelse. De to års undervisning, konsulentbistand, værksteder, forfatter- og forlagsbesøg svarer til i alt op mon 200 timers undervisning (svarende til omfanget af undervisning på en master- eller diplomuddannelse).

Deltagerbetalingen er nu kr. 25.000, pr år, fordelt på 3 årlige rater.

 

Hvem underviser?

Leder af Forfatterskolen er Kari Sønsthagen, som også selv forestår en del af undervisningen. Desuden er følgende personer tilknyttet skolen som undervisere, konsulenter og gæstelærere: Lars Bukdahl, Erik Barfoed, Benni Bødker, Christina Hesselholdt, Cecilie Eken, Mai Misfeldt, Hanne Kvist, og Torben Weinreich.

Derudover vil eleverne undervejs møde forfattere, forlæggere og forskere.

Læs mere om underviserne

 

Hvor og hvornår foregår det?

 

Undervisningen foregår på Aarhus Universitet, Campus Emdrup i København i perioden september til juni, på mandage primært i tidsrummet kl. 17-20, men også kl. 16-20 og på lørdage, ofte i tidsrummet kl. 10-14/15.

Det nye semester starter lørdag d. 3. september 2016

 

Indhold

 

I løbet af de 4 semestre undervises eleverne i børnelitteraturens egenart og stilistik, samt i forskellige genrer. Det vil være skriveøvelser og skriveforløb med konsulent indenfor novellegenren, forskellige kortformer - deriblandt billedbøger - samt romangenren. Derudover præsenteres eleverne for en række faglige oplæg og information om forfattervilkår.

Se læseplanen for 2016-2018

 

Søg ind!

 

"Søg ind! Nyd de to år du går der, og sug alt det til dig, du kan." Sådan lyder opfordringen fra forfatteren Iben Harboe til alle dem, der brænder for børnelitteratur. Selv afsluttede hun sin uddannelse på Forfatterskolen for Børnelitteratur i 2006 og har efterfølgende udgivet flere børnebøger.

"Skolen var fantastisk! Det bedste der er sket for mig på uddannelsesområdet. Niveauet, seriøsiteten og engagementet er super højt. Alle kan få noget ud af det uanset, hvilket niveau man selv er på. Og jeg tror, at alle som har gået på skolen, gerne vil tage en omgang mere", siger Mette Eike Neerlin, som gik på skolen samtidig med Iben Harboe."

Mette Hegnhøj Mortensen, som gik på holdet 2008-10, fortæller, at hun har fået ”en lille pakke” med fra forskerne, forfatterne, illustratorerne, redaktørerne og andre undervisere, som hun mødte i skoleforløbet: ”Den pakker sig selv ud hen ad vejen. Sætninger, der blev sagt, folder sig ud og giver mening - først én mening - og så en anden mening siden hen. På den måde er tiden på skolen langtidsholdbar.”

"Det er virkelig en stor oplevelse at gå på skolen", siger Dennis Glintborg som afsluttede skolen i 2012, og fortsætter: "Skolen er legeplads, hvor intet er umuligt. Derfor skal I give den gas i skriveøvelserne og give jer tid til at være både gakkede og geniale og hele tiden forsøge at flytte jeres egne grænser".

Og som børnebogsforfatteren Kim Fupz Aakesons første bud til forfattere lyder: "At skrive skal være som at pisse. Hvis man skal, så skal man." Kim Fupz Aakeson er med til at vurdere ansøgningerne fra til optagelse på Forfatterskolen for Børnelitteratur 2010.

Se Fup'z 10 bud til børnebogsforfatteren

 

De studerende på forfatterskolen


I skolens 17-årige historie har der været elever fra hele Danmark. Typisk er der et par elever på hvert hold, som kommer fra det nordligste Jylland over Fyn til de sydligste øer. Og skolens elever har haft så forskellige baggrunde som agronom, arkitekt, livredder, organist, gøgler, journalister, akademikere, haveterapeut, filmfolk, billedkunstner, boghandlermedhjælpere, økonomisk konsulent, sygeplejerske og danseinstruktør.

Hvad siger de tidligere elever?

 

 

Spørgsmål?

 

Har du spørgsmål om Forfatterskolen, er du velkommen til at kontakte:

Kari Sønsthagen
Leder af Forfatterskolen for børnelitteratur

E-mail: