En tour de force gennem 500 års børnelitteratur

Hvorfor valgte du at tage en master i børnelitteratur?

Hovedsagelig fordi jeg ikke syntes, man fik nok litteraturkendskab på biblioteksskolen (IVA). Og jeg havde et ønske om fagligt at bevæge mig mere i den retning.

Hvad var det bedste ved uddannelsen?

Det er fedt at få lov til at fordybe sig fuldstændig i noget man er interesseret i. Det er en meget mere specifik uddannelse end biblioteksskolen. Og det at få lov til at nørde!

Hvert semester havde et tema, og fx børnelitteraturhistorie var ret fantastisk. Det var en tour de force gennem de sidste 500 års børnelitteraturhistorie. Man lærer at forstå litteraturens sammenhæng.

Litteraturanalyse var også ret fedt, fordi det er noget andet, end det man laver som bibliotekar. Man har formidlingskendskab og ved meget om bøger, men ikke på analyseniveau. Og så var det virkelig fedt med diskussioner, hvor man havde hver sin faglige vinkel på det, fx lærere og bibliotekarer. Man ser på det samme genstandsfelt fra forskellige steder. Det var virkelig godt at blive udfordret i sine tanker og få nye perspektiver.

Hvilke konkrete kompetencer bruger du i dit job, som du har fået på din masteruddannelse?

Jeg bruger meget litteraturkendskabet. Det er blevet meget mere udbygget og går hurtigere for mig end før. Jeg bruger det også meget i skolesamarbejdet, at jeg ved mere om hvad lærerne går op i og lægger vægt på i forhold til litteratur. Det havde jeg ikke tænkt på inden jeg tog uddannelsen, men det var en god sideeffekt.

Som lektør for bibliotekerne bruger jeg min masteruddannelse meget. Lektøranmeldelser er anmeldelser, der primært henvender sig til bibliotekerne. Man  skal ikke have en masteruddannelse for at gøre det, men for mig giver det en større faglig sikkerhed. Jeg ved, hvad jeg snakker om og har min baggrundsviden med.

Og så bruger jeg det direkte når vi har ”book talks” – inspiration til læsning for børn. Fagligt er jeg nu mere rustet til at tilpasse det efter en genre, som læreren efterspørger. Tidligere arbejdede jeg mest med en-til-en-vejledning med børn og forældre. Nu kan jeg bruge min viden til at holde større oplæg for grupper.

Hvad vil du sige til folk, der overvejer at læse en master i børnelitteratur?

Man skal gøre det, hvis man er interesseret, for man kan bruge det på alle mulige måder. Jeg har en kollega der skal starte, og jeg er nærmest misundelig over ikke at skulle læse det igen, fordi der er kommet noget nyt til! Man kommer enormt ajour med noget, og får en akademisk vinkel på noget, man arbejder med til daglig. Selvom man godt kunne læse artikler osv. i hverdagen, får man det ikke gjort.

Og så er diskussionen med fagfæller og folk fra andre fagområder rigtig god. Der er mange ting, man tager som en selvfølge, når man har et arbejde, som man får rystet op i. Og man får lov til at fordybe sig i noget.

Hvad er det bedste inden for børnelitteratur lige nu?

Jeg har lige læste en ungdomsbog, jeg er glad for, der hedder ”Fangirl ” af Rainbow Rowell, en amerikansk forfatter oversat til dansk. Den kan helt klart anbefales.

Og så er ”Fyrtøjet” af Sally Gardner lige udkommet. Det er en ret syret gendigtning af H.C. Andersens eventyr. Den er også ret fantastisk! Og for de lidt yngre børn er Bjarne Reuters nye bog ”Elise og den brugte hund” virkelig anbefalelsesværdig.