Man er klar til at stille de rigtige spørgsmål

Hvorfor valgte du at tage en master i børnelitteratur?

Det var allermest af interesse. Jeg var bestemt ikke sikker på at få et job, hvor jeg kunne bringe min interesse for børnelitteratur ind i hverdagen. Men det har heldigvis vist sig at gå anderledes!

Hvad var det bedste ved uddannelsen?

For det første var det fedt at møde nogen, der har det fuldstændig ligesom mig og har en faglig interesse for børnelitteratur. Jeg fik et netværk, der brændte for det samme og havde forskellige profiler. Det var fx folkebibliotekarer, oversættere og seminarielektorer, der studerede sammen. Efter jeg har taget min master, er det sjældent jeg møder nogen, jeg ikke kender, inden for børnelitteraturens verden. I forbindelse med mit nuværende job kan jeg trække på mit netværk og tænke: ”Hvem ved noget om det?”.

Noget andet godt var, at kvaliteten af undervisningen var i top. Man vidste bare, at alt man mødte ind til, var fuldstændig topklasse. Underviserne er både fagligt dygtige og blændende formidlere.

Børnelitteratur er måske ikke det der prioriteres højest politisk, så derfor er det noget, der hurtigt kan drukne i undervisningsverdenen. Vi forsøger at holde fast i en masterdag hvert år, hvor vi snakker om hvad vi laver nu og siger velkommen til nye mastere, og det holder sammen på det faglige miljø. Og man tager de bøger med, man synes har været fantastiske i løbet af året, der er gået.

Hvilke konkrete kompetencer bruger du i dit job, som du har fået på din masteruddannelse?

Jeg fik skabt kontakt til forlagsverdenen, allerede inden jeg var færdig med uddannelsen. Mit masterprojekt handlede om samtidens ungdomsnoveller, og min vejleder havde kontakter i forlagsverdenen, så jeg blev ringet op af Dansklærerforeningens forlag. Det blev startskuddet til et kæmpestort projekt, der hedder ”Ned i novellen”, som vandt 2. pladsen i undervisningsministeriets Undervisningsmiddelpris i 2012.

Jeg havde drømt om at det ville blive til sådan noget. Jeg havde travlt med job, familie, studie og forlagsarbejde - men travlt på en positiv måde! Siden da er det blevet til en hel del undervisningsmateriale, fx for Gyldendal.

Hvad vil du sige til folk, der overvejer at læse en master i børnelitteratur?

Folk er fuldstændig dedikerede - det er det gode ved et masterstudie. Man har en personlig og faglig modenhed, der sætter én i stand til at stille de rigtige spørgsmål – og det er noget andet end fx på seminariet. Jeg havde en milliard pædagogiske scenarier i hovedet når vi mødtes, som jeg kunne bruge til at være kritisk og konstruktiv. Man går til det at studere på en anden måde på et masterstudie. Det kræver en kæmpe arbejdsindsats, fordi langt de fleste studerer, samtidig med at de har et arbejde. Man betaler for uddannelsen, og det driver et studie frem, at de mennesker vil det. Det giver en studiemodenhed og parathed, der er fuldstændig vild.

Hvad er det bedste inden for børnelitteratur lige nu?

Billedbøgerne er en skøn genre, som for alvor har rykket ved vores opfattelse af dem som tekster udelukkende for små børn. Både på mellemtrinnet og i overbygningen dyrker vi billedbøgerne som alle aldres litteratur, hvor tekst- og billedmodaliteten spiller sammen enten i skøn forening eller i spændende modspil. Jeg elsker fx billedbøger som ”Rævefælden” eller ”Farfar” af Otto Dickmeiss og Lilja Scherfig.
Og så har vi jo en national gave i Kim Fupz Aakeson, der kan bringe humor ind i alvorlige fortællinger som ”Jeg er William” eller ”Køteren”.