Mindeord om Torben Weinreich (1946-2026)

Professor i børnelitteratur Torben Weinreich (1946-2026) døde torsdag d. 19. marts efter længere tids sygdom. Tilbage står et stort livsværk i form af bøger, artikler, undervisning og uddannelser. For os, der havde det privilegium at have ham som kollega på Center for Børnelitteratur 1998-2005, er det en udfordring at favne det hele i et mindeord.

Torben Weinreich levede et langt liv i børnelitteraturens tjeneste, først som lærer og senere som forsker, underviser og forfatter. Han var en ægte mønsterbryder og fik ikke noget forærende, men udviste gennem hele livet et beundringsværdigt engagement og en eksemplarisk flid. I selvbiografien Umage (2004) har han med indføling, humor og skarpt øje for de hårde sider af barnets erfaringsverden beskrevet, hvordan det var at vokse op i 1950’ernes Charlottenlund som adoptiv- og senere skilsmissebarn. Hans mor gjorde rent på den lokale skole og overlod en stor del af ansvaret for husholdningen til sin søn, herunder økonomiske beslutninger. Faderen var en perifer skikkelse, men dog på banen i weekenderne, hvor han gødede sønnens interesse for naturvidenskab gennem besøg i Zoologisk Have og Naturhistorisk Museum.

Den unge Torben Weinreich ville være palæontolog og startede først på biologistudiet, men hans talent for at undervise førte ham videre til læreruddannelsen på Hellerup Seminarium, hvorfra han dimitterede i 1968. Sulten efter faglig udvikling bragte ham i 1980’erne til Danmarks Lærerhøjskole, hvor han uddannede sig til cand.pæd. og senere ph.d. På Danmarks Lærerhøjskole (det senere Danmarks Pædagogiske Universitet, nu Aarhus Universitet) blev han en skattet forsker og underviser i børne- og ungdomslitteratur, og gennem efteruddannelseskurser satte han sit præg på tusindvis af dansklærere, skolebibliotekarer og seminarielærere og dermed også på undervisningen i den folkeskole, han var så optaget af. I 1998 blev han det første professor i børnelitteratur, og han var blandt initiativtagerne til oprettelsen af Center for Børnelitteratur, som han ledede frem til 2004.

Torben Weinreich var en polyhistor i en hippietid. Fra 1970’erne og fremefter udfoldede han et helt igennem imponerende og varieret forfatterskab, der omfattede børnelitteratur, undervisningsmaterialer til folkeskole og læreruddannelse, forskningsartikler- og monografier, leksika og den første danske børnelitteraturhistorie (2006). Hans fiktion for børn havde i de første år et klart politisk budskab, der bundede i en udpræget sans for uretfærdighed og ulighed. Men børnebøgerne er også skrevet med et meget skarpt øje for, hvad det vil sige at skrive fra barnets perspektiv og på en gang fortælle til børn og de medlæsende voksne. Det var medvirkende til at han fik Kulturministeriets Børnebogspris i 1981 for Manden i vinduet. Bogen indgik senere i trilogien Elsker dig (2004), som billedliggør barndom og ungdom i 1950’erne og 1960’ernes spirende velfærdssamfund. Trilogien er en dannelsesfortælling, som tematiserer identitet, kærlighed og stærke fremtidsdrømme, men også desillusion og uretfærdighed. Elsker dig har mange referencer til 1900-tallets drengebøger, særligt Torry Gredsteds Paw (1918), som Weinreich beundrede, og den viser, hvordan forfatteren Weinreich så sig selv i forlængelse af en børnelitterær tradition.  

Bag hele Torben Weinreichs forfatterskab, såvel det skønlitterære som det faglitterære, lå en enorm nysgerrighed over for utallige emner. Blandt hans forskningsmæssige favoritemner var tegneserier, særligt Fantomet, børnelitteraturens historie, måske særligt 1800-tallets børnelitteratur - og i særdeles hed H.V. Kaalund, forfatter til Fabler for Børn (1845), som han skrev en monografi om. Ude fra set kan det måske virke paradoksalt at skrive om socialistisk litteratur (og endda at skrive den selv) og samtidig have en smittende interesse for Biedermeierlitteratur, kendt for at hylde det hyggelige, hjemlige, borgerlige liv. Det kan også virke modstridende både at skrive om tegneserier og have et glødende engagement i kanonlitteratur. Men for Torben Weinreich var det ikke en modsætning: Grundlaget var, at børne- og ungdomslitteratur på alle måder var - og er - vigtig.

I hans pionertid var der kun ganske få forskere på området, og derfor holdt han sig ikke til et hjørne, men bredte feltet ud: Fra ham har vi derfor sociologiske undersøgelser af børnelitteraturens kredsløb, de første nyere undersøgelser af børns læsevaner, analyser af tekster og forfatterskaber, udvikling af begreber, særligt ”den indskrevne læser” og ikke mindst børnelitteraturhistorieskrivning, såvel som tekster om hvordan man skriver børnelitteraturhistorie. Det vigtige opslagsværk Leksikon for børnelitteratur skrev han sammen med Kari Sønsthagen.

Torben Weinreich og Kari Sønsthagen var også sammen om at udvikle Forfatterskolen for Børnelitteratur (1999-2020). Det var en af de bundne opgaver, som Center for Børnelitteratur (nu Center for Børns Litteratur og Medier) fik ved oprettelsen. Torben Weinreich udviklede sammen med skolens undervisere et helt særligt miljø for en generation af børnelitterære forfattere, et lederskab Kari Sønsthagen senere overtog. At børnelitteratur var kunst, var ikke til debat, ej heller at barnet på én gang skulle udfordres og kommes i møde. Den høje standard kom snart blandt andet til udtryk i priser og forlagskontrakter for skolens afgangselever.

Torben Weinreich var generøs med sin viden også som formidler og debattør. Han indledte kanondebatten i 2004 i en artikel med det budskab, at den ældre børnelitteratur skulle kanoniseres i folkeskolen. Artiklen blev omtalt på forsiden af Kristeligt Dagblad, og bolden rullede. For ham var det en selvfølge, at man som forsker samtidig var formidler i små og store sammenhænge.

Torbens Weinreichs internationale udsyn var afgørende for, at dansk børnelitteraturforskning i dag har en stærk placering internationalt. Han inviterede straks ved centerets oprettelse de bedste internationale forskere til landet og sørgede for, at unge forskerspirer fik et internationalt netværk, som stadig består i dag. Stolt modtog han den internationale forening for børnelitteraturforsknings pris i 2006 for sin børnelitteraturhistorie.

En gang i mellem kunne man godt blive forpustet af at følge med. I starten af det nye årtusind indgik han på vegne af Center for Børnelitteratur en kontrakt med H.C. Andersen 2005-konsordiet om at forny undervisningen i og med H.C. Andersens forfatterskab i grundskolen, bl.a. gennem håndbøger med tips til litteratur- og kreativ skriveundervisning. Han tog desuden initiativ til, at centeret skulle udvikle en masteruddannelse i børnelitteratur (nu videreført som Master i børns litteratur og medier på Aarhus Universitet). Også det lykkedes, og det glæder mange, også nuværende studerende, undervisere og aftagere, i dag.

Torben Weinreichs engagement har været og er et eksempel til efterfølgelse for generationer af undervisere, forskere, formidlere og forfattere. Det vil vi blive mindet om, når vi fremover læser og bruger værkerne.

Ud over at være en fabelagtig forsker og formidler var han også et stort familiemenneske. Han efterlader sig sin livsledsager og samarbejdspartner gennem mere end 50 år Kari Sønsthagen, tre døtre, børnebørn og oldebørn, som alle havde en stor plads i hans liv.

/Nina Christensen, professor, Center for Børns Litteratur og Medier, Aarhus Universitet og Anna Karlskov Skyggebjerg, leder og seniorforsker på Nationalt Videncenter for Læsning.