Børn læser bøger. Læsevaner, læsefærdighed, højtlæsning er en rapport om de 9-12 årige børns læsevaner.

901 børn er blevet spurgt om, hvor meget de læser, en vurdering af egen læsefærdighed og højtlæsningens omfang i førskolealderen. Desuden er de blevet bedt om at skrive, hvilke bøger de har læst den foregående måned, og hvilke bøger de foretrækker (de tre bedste bøger de nogensinde har læst eller fået læst højt).

Undersøgelsen er en opfølgning på to tidligere undersøgelser: Kulturministeriets undersøgelse af børns fritidsvaner fra 1978 og Danmarks Lærerhøjskoles undersøgelse af børns medievaner fra 1993.

Undersøgelsen fandt sted i uge 4 2000. Da erfaringen viser, at børns læsevaner skifter med årstiden er undersøgelse foretaget i samme periode som 1993-undersøgelsen. Spørgsmålene er også stillet på samme måde, således at sammenligningsgrundlaget er i orden.

Konklusion vedr. omfanget af børns læsning

Mens der er i perioden 1977/78-1993 var et fald i omfanget af de 9-12 åriges læsning, har der i perioden 1993-2000 ikke været noget fald. Det bekræftes af andre undersøgelser. 75% af alle børn læser jævnligt, dvs. mindst flere gange om måneden. 56% læser mindst flere gange om ugen. 25% læser sjældent eller aldrig.

Piger læser mere end drenge. Mens 63% af pigerne læser mindst flere gange om ugen, er tallet for drengene på 47%. Dette forhold mellem pigers og drenges læsning genfindes i andre undersøgelser, også undersøgelser gennemført tilbage i 1970'ernes begyndelse.

Markant er det, at drengene set under ét synes at læse noget mere i dag, end i 1993. Hvor der i 1993 var 38% aldrig/sjældent læsende drenge, er der i 2000 kun 32%. Forklaringen kan være den store opmærksomhed omkring børns læsning, som har præget 1990'erne. Der er også - om end mindre markant - blevet færre piger, som aldrig eller sjældent læser.

Allerede i overgangen 3.-4. klasse falder andelen at meget læsende børn. Faldet fortsætter jævnt frem til 6. klasse. Faldet er størst hos pigerne, især i overgangen 3.-4. klasse.

Børn i 9-12 års alderen synes at have en realistisk vurdering af deres læsefærdighed. 59% betragter sig selv som meget eller ret gode, mens kun 9% ser sig selv som ikke så gode eller direkte dårlige. Andelen af børn, som vurderer, at de læser godt, er højere i 3. klasse end i 6. klasse. Det gælder især drengene.

Selvom der er en klar sammenhæng mellem omfanget af børns læsning og deres læsefærdighed, gælder det, at der er mange
- især drenge - som aldrig eller sjældent læser, selvom de betragter sig selv som gode læsere.

De fleste børn har fået læst højt derhjemme i førskolelalderen, to tredjedele af dem mindst flere gange om ugen. Der synes at være en sammenhæng mellem læseomfang i 9-12 års alderen og omfanget af læsning i førskolealderen. En stor andel af de børn, som aldrig eller sjældent læser, angiver, at der aldrig eller sjældent er blevet læst højt for dem derhjemme i førskolealderen.

Dette er nærværende undersøgelses centrale resultater, hvad angår omfanget af de 9-12 åriges læsning. Der er altså ikke grund til at male fanden på væggen. Danske børn læser ganske meget, også sammenlignet med børn i andre lande. Og de læser i dag i samme omfang som i begyndelsen af 1990'erne, hvor mediebilledet så helt anderledes ud.

Tilkomsten af nye medier og velkendte mediers ekspansion i perioden har ikke som konsekvens haft, at danske børn læser mindre i bøger.
Tværtimod tyder alt på, at gruppen af børn, som aldrig eller sjældent læser bøger i deres fritid, er blevet mindre.

Der ligger gemt nogle pædagogiske og andre formidlingsmæssige udfordringer i;

• at det ser ud til, at man gennem målrettet indsats kan få flere børn til at læse
• at omfanget af læsning i fritiden allerede falder i 4. klasse, altså kort tid efter at børnene har lært at læse og for alvor vænnet sig til at læse
• at der er en ganske stor gruppe, som læser godt, men kun vælger at læse i bøger i meget begrænset omfang
• at børn, der er blevet læst højt for, mens de er små, i højere grad ser ud til at blive læsende børn, end børn der ikke er blevet læst højt for
• at drenges og pigers læsning og medieforbrug er meget forskelligt.

Konklusion vedr. læsningens art

Der er stor variation i børns læsning. Der er inden for en måned læst i alt 1598 titler og ca. 701 forskellige forfattere af skønlitterære bøger, hvortil kommer fagbøgerne og ikke identificerede titler.

Børn er ikke hit eller bestseller-orienterede.

Piger læser mere end drenge. De læser ikke kun flere bøger pr. måned, deres læsning er også mere varieret mht. forfattere og titler. Genremæssigt læser drenge mere varieret end piger.

Piger læser mange serier. Serier er ikke nær så populære hos drenge.

Drenge læser flere fagbøger, tegneserier og aviser end piger.

I 5. og 6. klasse begynder piger at læse uge- og ungdomsblade.

Drenge læser et bredt udsnit af fagbøger, piger læser hovedsageligt fagbøger om heste.

Pigers læsning er afhængig af deres alder, den varierer fra klassetrin til klassetrin. Drenges læsning adskiller sig i 3. klasse fra de øvrige klassetrin, ellers er der store ligheder, selvom antallet af letlæsningsbøger falder med alderen.

Der findes forfattere og bøger, som appellerer til både drenge og piger, og andre som kun appellerer til det en køn. Astrid Lindgren, Bjarne Reuter, Ole Lund Kirkegaard er blandt dem, der læses af både drenge og piger. R.L. Stines og Dennis Jürgensens gysere læses især af drenge. Per Gammelgaard og Tine Bryld læses kun af piger. Phyllis Reynolds Naylor, Kerstin Sundh og Lisbeth Pahnke læses både af drenge og piger, men hovedsageligt af piger.

Der er flere sammenfald mellem de ældste drenges og pigers læsning, end der er ved de yngstes.

Jo ældre børnene bliver, des færre letlæsningsbøger er der blandt de 20 meste læste.

De meget læsende drenge og piger er dem, der har mest styr på forfatter og titel. Undersøgelsen har givet et billede af, at børn ikke identificerer sig med en forfatter, men i stedet vælger ud fra titel og/eller emne.

Drenges foretrukne genre er spænding, gys, humor og historiske bøger. Piger læser virkelighedsnære bøger, heste bøger, eventyr og fantastiske fortællinger.

Der er sammenfald, men også variation mellem "læst forgående måned" og "bedste bøger".

Ca. halvdelen af de forfattere fra "læst forgående måned" er også blandt de 20 bedste forfattere.

Antallet af letlæsningsbøger, falder, når børnene skal fremhæve "de bedste bøger".

Genremæssigt er der ikke de store forskelle på "læst forgående måned" og "bedste bøger". Drenge foretrækker gys og uhygge, fantastiske og eventyrlige fortællinger, fodboldbøger, humoristiske og historiske bøger. Piger foretrækker frem for alt serier og realistiske og virkelighedsorienterede bøger, men læser også humoristiske og fantastiske fortællinger.

Både drenge og piger fremhæver H.C. Andersens eventyr (næsten samtlige klassetrin) og A.A. Milnes Peter Plys.

Generelt betragtet er de 10 bedste forfattere ifølge de 9-12 årige følgende:

1. Lindgren, Astrid
2. Jürgensen, Dennis
3. Reuter, Bjarne
4. Kirkegaard, Ole Lund
5. Stine R.L.
6. Andersen, H.C.
7. Rowling, Joanne K.
8. Naylor, Phyllis Reynolds
9. Olsen, Lars-Henrik
10. Wilder, Laura Engalls
Haller, Bent
Faurby, Bent

Til sammenligning var de 9-12 åriges 10 mest læste forfattere "den forgående måned":

1. Lindgren, Astrid
2. Jürgensen, Dennis
3. Stine, R.L.
4. Reuter, Bjarne
Gammelgard, Per
6. Nielsen, Bent B.
7. Andersen, H. C.
8. Kirkegaard, Ole Lund
9. Faurby, Bent
10. Hansen, Hans Chr.

Som det er tilfældet med "læst forgående måned" varierer pigers læsning fra klassetrin til klassetrin. Billedet ændres derimod, når det gælder drenges læsning. Hvor der er mange sammenfald mellem, hvad drenge på de forskellige klassetrin læser, er der større variation fra klassetrin til klassetrin, når de skal pege på "de bedste bøger".

Alt i alt har 2000-undersøgelsen givet et billede af, at de 9-12 årige er i stand til at fremhæve nogle forfattere og titler fremfor andre, uafhængigt af hvad de lige har læst. Alt tyder på at der er en gruppe af forfattere og bøger, som appellerer særligt til de 9-12 årige.