Aarhus Universitets segl

Den danske billedbog

Resume af Den danske billedbog 1950-1999. Teori, analyse, historie

Den danske billedbog 1950-1999. Teori, analyse, historie diskuterer tre grundlæggende spørgsmål: Hvad karakteriserer billedbogen, hvordan kan man analysere den, hvordan har den udviklet sig historisk? Det er en grundbog for alle, der interesser sig for billedbøger.

Den indledende teoretiske del behandler forskellige fundamentale problemstillinger i forhold til billedbogen som genre, herunder bl.a. tekstbegrebet i billedbogen, billedbogen forstået som kunst, som litteratur, som pædagog eller som udtryk for et specifikt syn på barnet.

Det analytiske afsnit gennemgår en lang række elementer af såvel tekst- som billedanalysei forhold til billedbøger.

Det historiske afsnit omfatter for hvert tiår:
En generel del: beskrivelse af betingelserne for produktion af billedbøger, af vurderingskriterier for børnelitteratur, af de sammenhænge hvori man beskæftigede sig med billedbøger og af tendenser på billedbogsområdet.
En specifik del: grundige analyser af to markante billedbøger fra hver tiårsperiode.

De enkelte afsnit kan læses separat. Bogen indeholder fyldige primær- og sekundærlitteraturlister