Aarhus Universitets segl

Den dyrebare tid

Resume af Den dyrebare tid - de 14-15-åriges læsevaner

62% af de 14-15-årige læser bøger i større eller samme omfang, som da de var 9-12 år.

56% af de 14-15-årige læser aldrig eller sjældent bøger, de selv har valgt, i deres fritid. 10% læser næsten hver dag, 15% flere gange om ugen, 19% flere gange om måneden, 44% sjældent og 12% aldrig.

Disse to konklusioner på undersøgelsen af de 14-15-åriges læsevaner kan synes modstridende, men er det ikke. Alt tyder nemlig på, at aldersgruppen læser en del, men at det, der læses uden for skolen, i vid udstrækning har forbindelse til skolen (danskundervisningen).

Det viser sig også deri, at flere af de bøger, som de adspurgte havde læst den foregående måned, tydeligvis er bøger, som også bruges i skolen. De adspurgte henviser selv i stort omfang til skolen, når de fortæller, om de læser mere eller mindre end før.

Ser man alene på den fritidslæsning, som børn og unge selv vælger, sker der et klart fald i læsningen fra 9- til 15-års alderen. Det ses af disse tal, som angiver, hvor stor en procentdel af børnene og de unge, som læser selvvalgte bøger i fritiden næsten hver dag:

9 år: 47%
10 år: 36%
11 år: 32%
12 år: 25%
14 år: 11%
15 år: 10%

De 13 årige har ikke indgået i undersøgelserne, men tallet formodes at ligge på ca. 18%.

Selvom fritids-læsekurven hele tiden falder, så er der større spring ved 9-10 års alderen og omkring 12-års alderen.

Piger læser mere end drenge på alle alderstrin. Det er ikke lykkedes at finde nogen national eller international undersøgelse, som viser at drenge (uanset alder) læser mere end piger.

Når de 14-15-årige skal forklare, hvorfor de læser mere eller mindre end før, henvises der ofte til disse forhold:

  • lektier
  • venner og kærester (og fester)
  • sport og andre fritidsaktiviteter
  • andre medier


Kun få siger, at de slet ikke er interesseret i at læse, men den "dyrebare tid", som der hele tiden henvises til, giver ikke tilstrækkelig mulighed for det. Det fremgår tydeligt af de mange svar på spørgsmålet om, hvorfor de læser mere eller mindre i dag end før. Bemærk, at alle svar er gengivet i rapporten i et særligt bilag.

De 417 adspurgte havde i den foregående måned læst i alt 562 bøger, hvoraf 366 var skønlitterære bøger, 34 fagbøger og 7 rollespilsbøger. Kun 155 titler blev nævnt mere en én gang. Der er altså stor spredning i aldersgruppens læsning, hvad angår titler. Der blev i gennemsnit læst 1,3 bog pr. person den foregående måned; for pigerne var tallet i gennemsnit 1,8 bøger, for drengene 0,9 bøger. Da de 9-12-årige blev spurgt om det samme for et år siden, havde de i gennemsnit læst 2,8 bøger pr. måned, altså ca. dobbelt så mange (her var der en tilsvarende kønsforskel).

Der er stor forskel på drenges og pigers læsning, selvom de begge henter inspiration i og igangsættes af skolen. Drenge læser en del fantasy, gys og horror, hvortil kommer historiske romaner. To tredjedele af de bøger, pigerne havde læst den foregående måned, handlede om kærlighed. I det hele taget læser pigerne mere virkelighedsnære bøger. Børnelitterære klassikere læses næsten udelukkende af drenge. En del af både drengenes og pigernes bøger er filmatiserede.

En del læste Harry Potter-bøger, især drengene, og flere af disse drenge angav direkte Potter-bøgerne som årsag til, at de i dag læser bøger. Man kan i nogen grad tale om en Potter-effekt.

De 14-15-årige, som deltog i undersøgelsen blev også spurgt, om de har tv, video og computer derhjemme og på eget værelse. Næsten alle hjem med skolebørn har i dag tv og video og langt de fleste (mere end 80%) også computer. På eget værelse har disse unge tv for 85%'s vedkommende. Tallene for video er 55% og computer 40%. Tallene stiger i disse år, især hvad angår computeren. Flere end dobbelt så mange drenge som piger har computer på eget værelse.

Undersøgelsen efterlader indtrykket af meget aktive, men også pressede - for ikke at sige stressede - unge, som helst vil "nå det hele", men ikke magter det. Skolen spiller for aldersgruppen en helt afgørende rolle, hvad angår omfang og art af læsning.

Blandt svarene på spørgsmålet om, hvorfor de 14-15-årige læser mere eller mindre i bøger end før, var der bl.a. disse svar:

Læser mindre:

"Fordi jeg har travlt hele tiden, både med lektier, træne, arbejde, være sammen med veninderne og feste, så har man aldrig tid. Jeg har et par gange lånt nogle bøger, men jeg fik dem næsten aldrig læst, fordi jeg altid er så træt om aftenen. Det er nok, fordi jeg har så travlt, nogle gange kan man blive lidt stresset, men sådan er det, når man er ung. Hvis man får en kæreste på, så er der slet ikke tid til at læse" (pige, 9. klasse).

"Jeg mener, at det er meget forskelligt. Nogle gange læser jeg måske slet ikke og andre gange er jeg bare totalt læse freak. Jeg ved faktisk ikke, hvorfor jeg læser mindre. Måske fordi jeg er alt for doven til at lede efter bøgerne" (pige, 8. klasse).

"Jeg har ikke tid. Jeg spiller fodbold 4-5 gange om ugen og trommer 3 gange! Jeg har heller ikke ro nok i kroppen til at ligge og læse, det går for langsomt" (dreng, 8. klasse). "Den rivende IT-udvikling, derfor har jeg ikke tid til at læse" (dreng, 9. klasse).

Læser mere:

"Fordi jeg nu forstår, hvad jeg læser, og de bøger jeg læser handler altid om kærlighed og hævn og sex. Det kan man jo også lære om" (pige, 8. klasse).

"Det er begyndt at interessere mig lidt mere. Men jeg læser ikke så tit, for jeg afleverer aldrig til tiden og så får jeg en bøde" (pige, 8. klasse).

"Fordi det er hyggeligt at læse, det giver gode billeder" (dreng, 9. klasse).

"For det første er bøgerne blevet nemmere at læse, for man er jo blevet ældre med årene. For det andet er det blevet nogle mere spændende bøger" (dreng, 8. klasse).