Læs !les Läs. Læsevaner og børnebogskampagner i Norden er en rapport bestående af to dele. Første del bygger på en undersøgelse af de 9-15-åriges læsevaner i Danmark, Norge og Sverige. Den danske del af undersøgelsen er gennemført i henholdsvis 2000 og 2001.

Den norske og svenske i 2003. Anden del af en beskrivelse af en række læsefremmende initiativer i de tre pågældende lande. Det er en rapportering af, hvor meget og hvad der læses i fritiden i de nordiske lande og hvilke initiativer, der er blevet taget til fremme for læsningen og den gode historie og hvilket fokus, der har domineret diverse tiltag og prioriteringer i Danmark, Norge og Sverige de seneste år.

Konklusioner vedrørende omfanget af børn og unges læsning

Danmark:

De 9-12-årige

Mens der i perioden 1977/78-1993 var et fald i omfanget af de 9-12-åriges læsning, har der i perioden 1993-2000 ikke været noget fald. Det bekræftes af andre undersøgelser. 76% af alle børn læser jævnligt, dvs. mindst flere gange om måneden. Heraf læser 56% mindst flere gange om ugen. 25% læser sjældent eller aldrig.

Piger læser mere end drenge. Mens 63% af de 9-12-årige piger læser mindst flere gange om ugen, er tallet for de 9-12-årige drenge 47%. Dette forhold mellem pigers og drenges læsning genfindes i andre undersøgelser, også undersøgelser gennemført tilbage i 1970'ernes begyndelse.

Markant er det, at drengene set under ét synes at læse noget mere i dag, end i 1993. Hvor der i 1993 var 38% aldrig/sjældent læsende drenge, er der i 2000 kun 32%. Forklaringen kan være den store opmærksomhed omkring børns læsning, som har præget 1990'erne. Der er også ? om end mindre markant ? blevet færre piger, som aldrig eller sjældent læser.

Allerede i overgangen 3.-4. klasse falder andelen af meget læsende børn. Faldet fortsætter jævnt frem til 6. klasse. Faldet er størst hos pigerne, især i overgangen 3.-4. klasse.

Børn i 9-12 års alderen synes at have en realistisk vurdering af deres læsefærdighed. 57% betragter sig selv som meget eller ret gode, mens kun 9% ser sig selv som ikke så gode eller direkte dårlige. Andelen af børn, som vurderer, at de læser godt, er højere i 3. klasse end i 6. klasse. Det gælder især drengene.

Selv om der er en klar sammenhæng mellem omfanget af børns læsning og deres læsefærdighed, gælder det, at der er mange ? især drenge - som aldrig eller sjældent læser, selv om de betragter sig selv som gode læsere.

De fleste børn har fået læst højt derhjemme i førskolelalderen, to tredjedele af dem mindst flere gange om ugen. Der synes at være en sammenhæng mellem læseomfang i 9-12 års alderen og omfanget af læsning i førskolealderen. En stor andel af de børn, som aldrig eller sjældent læser, angiver, at der aldrig eller sjældent er blevet læst højt for dem derhjemme i førskolealderen. 

Dette er undersøgelsens centrale resultater, hvad angår omfanget af de 9-12-åriges læsning. Der er altså ikke grund til at male fanden på væggen. Danske børn læser ganske meget, også sammenlignet med børn i andre lande. Og de læser i dag i samme omfang som i begyndelsen af 1990'erne, hvor mediebilledet så helt anderledes ud.

Tilkomsten af nye medier og velkendte mediers ekspansion i perioden har ikke haft som konsekvens, at danske børn læser mindre i bøger. Tværtimod tyder alt på, at gruppen af børn, som aldrig eller sjældent læser bøger i deres fritid, er blevet mindre.

Der ligger nogle pædagogiske og andre formidlingsmæssige udfordringer gemt i, at:  

• det ser ud til, at man gennem målrettet indsats kan få flere børn til at læse
• omfanget af læsning i fritiden allerede falder i 4. klasse, altså kort tid efter at børnene har lært at læse og for alvor vænnet sig til at læse
• der er en ganske stor gruppe, som læser godt, men kun vælger at læse i bøger i meget begrænset omfang
• børn, der er blevet læst højt for, mens de er små, i højere grad ser ud til at blive læsende børn, end børn der ikke er blevet læst højt for
• drenges og pigers læsning og medieforbrug er meget forskelligt. 

De 14-15-årige

De 14-15-årige (her elever i 8. og 9. klasse) læser en del mindre end de 9-12-årige (3.-6. klasse). Tallene kan sammenlignes, fordi undersøgelserne af de to gruppers læsevaner er gennemført med kun ét års mellemrum og på det samme tidspunkt af året. Bemærk, at der hele tiden tales om boglæsning og altså ikke anden læsning (aviser, blade, tegneserier).

Blandt de 14-15-årige er der 25% "flittige læsere" (det er dem, der læser mindst flere gange om ugen). Blandt de 9-12-årige er det 56%. Andelen af 14-15-årige, som læser aldrig eller sjældent, er på 56% - her er tallet 25% hos de 9-12-årige. Bemærk, at tallene -  25% og 56% - er lige omvendt. Piger læser mere end drenge på alle alderstrin.                

Der sker et fald i læsningen fra 9- til 15 års alderen. Det er dog ikke noget jævnt fald. Der er to kurveknæk. Det første sker lige efter, at børnene har lært at læse, nemlig i 9-10 års alderen, hvor en del af dem, der læser næsten hver dag, begynder at læse noget mindre. Det næste knæk sker lige omkring 6. klassetrin, dvs. hvor de fleste af eleverne er 12 år.

39% blandt de 14-15-årige oplyser, at de i dag læser mere, end da de var 10-11 år gamle. Andre 39% oplyser, at de læser mindre. Resten, 23%, læser "det samme". Der er flere i 9. klasse, som læser mindre end i 8. klasse.

Når der er så forholdsvis mange, som angiver at læse mere, selv om aldersgruppen generelt læser en del mindre end de 10-11-årige, kan det skyldes flere ting. En forklaring, som underbygges af de adspurgte selv, er, at de faktisk læser mere, men at dette "mere" især skyldes lektielæsning og anden læsning inspireret af skolen.

Andre undersøgelser peger ligeledes på, at der læses mere i den forstand, at der bruges flere minutter på læsning i bøger pr. dag. Alt peger på, at der stilles så store krav til de 14-15-årige om anden boglæsning, at der ikke bliver megen tid tilbage hertil i den del af fritiden, som de helt selv disponerer over.

Når vi taler om boglæsning i fritiden, må vi skelne mellem fire former for læsning: 

• Helt selvvalgt fritidslæsning; inspiration hertil kan være hentet hos kammerater, familie og fx bibliotekarer.
• Fritidslæsning som i en vis forstand er selvvalgt, men hvor man har hentet inspiration i skolen; måske er der skabt et forventningspres.
• Frilæsning som skal holdes adskilt fra almindelig fritidslæsning. Frilæsning er læsning igangsat af skolen, ofte med krav om at der skal læses et vist antal bøger inden for en given tidsramme; måske skal eleven også referere eller på anden måde "fremlægge" bogen.
• Lektielæsning, dvs. pålagt forberedelse til undervisningen på skolen. 

Karakteristisk for de 14-15-årige er, at der er en glidende overgang de forskellige læsemåder imellem. Hvad skolen pålægger eleverne at læse eller blot forventer, at de læser, behøver ikke at være forbundet med pligtfyldt ubehag. Der er ingen tvivl om, at mange af de bøger, skolen sætter eleverne i gang med at læse, opleves som spændende og vedkommende.

Men det ændrer ikke ved det faktum, at aldersgruppen oplever, at de har en begrænset tid til de mange ting, de gerne vil nå. Der tales indimellem direkte eller indirekte om stress. For der er ud over de ofte nævnte lektier både sport, hobbies, anden brug af medier (tv og computer) og - ikke mindst - vennerne og festerne. Der er et liv, som skal leves inden for rammerne af det, en dreng omtaler som den "dyrebare tid".

Der er ikke mange, som direkte afviser boglæsning, men de findes! De fleste må blot konstatere, at det bliver der ikke eller kun i begrænset tid mulighed for, fordi der er så meget "andet".

Der gives andre forklaringer på mere eller mindre boglæsning end lektier og andre aktiviteter i fritiden. En del henviser til, at boglæsning er spændende og sjovt, mens andre modsat siger "kedeligt" (for ikke at sige "dødsygt"). Det er især pigerne, som bruger disse forklaringer, altså mere oplevelses-prægede forklaringer. En vigtig grund til, at nogle læser mere, er, at de nu læser bedre og hurtigere end tidligere.

Et paradoks synes altså at være, at en væsentlig hindring for at få læst mere selvvalgt litteratur i fritiden for de større børns og de unges vedkommende, er den læsning, som skolen pålægger dem at læse -tilsyneladende på godt og ondt. En pædagogisk udfordring kan være 

• at skabe en endnu bedre forbindelse mellem skolens læsning og fritidslæsningen, end det er tilfældet i dag, gerne i et samspil mellem skole- og bibliotekssystem,
• at udvikle en litteraturpædagogik, som i højere grad tager udgangspunkt i aldersgruppens selvvalgte fritidslæning, samt de store børns og de unges måde at læse og opleve på (fascinationen), samtidig med at man fastholder danskfagets målsætning,
• at udvikle en pædagogik, som forbinder forskellige mediers og genrers måde at fortælle historier på, igen i et samspil mellem skole- og bibliotekssystem. 

Norge:

43% af de 9-15-årige er flittige læsere, de læser altså mindst flere gange om ugen.

Eleverne i 4. klasse er de mest læsende, idet 63% læser mindst flere gange om ugen. De mindst læsende er eleverne i 10. klasse - de 15-årige - 31% læser mindst flere gange om ugen, 49% på dette klassetrin læser sjældent eller aldrig.  

Uanset alder læser piger mere end drenge. 36% af drengene læser mindst flere gange om ugen. 41% af pigerne læser mindst flere gange om ugen.

For såvel piger som drenge gælder det, at læsningens omfang falder med alderen. De 10-årige drenge (5. klasse) er de mest læsende, og de 15-årige drenge (10. klasse) de mindst læsende. De 9-årige piger (4. klasse) er de mest læsende, og de 15-årige piger (10. klasse) er de mindst læsende.     

De 9-15-årige anser generelt sig selv for at være gode læsere.

Stort set alle elever fra 4.-7. klasse angiver, at de har deltaget i en læsekampagne/-projekt med skolen. Blandt 8. og 9. klasserne er det godt halvdelen, der har deltaget i en eller anden form for læsekampagne. Og for 10. klasserne er det ca. 1/3.

Mere end 60% af de 9-15-årige har fået læst højt derhjemme i førskolealderen mindst flere gange om ugen. Få angiver, at der aldrig er blevet læst for dem derhjemme og ca. 15% har kun sjældent fået læst højt derhjemme.

43% af drengene og 46% af pigerne mener, at de læser mere nu, end da de var 10-11 år. 27% af drengene og 29% af pigerne mener, at de nu læser mindre, end da de var 10-11 år.

At mange føler, at de læser mere nu, hvor de er blevet ældre, skyldes sandsynligvis, at den skolerelaterede læsning er blevet mere omfattende.

Blandt dem, der læser mere nu, end da de var 10-11 år, er den mest anvendte begrundelse, at de er blevet bedre til at læse og bedre forstår det, de læser, og at deres læsehastighed er blevet højere, at de er blevet bedre til at finde litteratur, der matcher deres interesser, at læsning kvalificerer og at det er sjovt at læse.

Den mest anvendte begrundelse for at læse mindre, er manglen på tid. Mange skriver, at de har andet at bruge deres tid på. Dertil kommer begrundelser som, at det ikke hører alderen til, at det er kedeligt at læse, og fordi der ikke afsættes tid til læsning og biblioteksbesøg i skoletiden.

Sverige:

58% af de 9-15-årige læser mindst flere gange om ugen. 30% læser sjældent eller aldrig.

De 10-årige (4. klasse) er de mest læsende, idet 75% læser mindst flere gange om ugen. De 15-årige er de mindst læsende. 37% af de 15-årige læser mindst flere gange om ugen, 45% af de læser sjældent eller aldrig.

Piger læser mere end drenge på alle klassetrin.

De 10-årige drenge (4. klasse) læser mest. 69% af de 10-årige drenge læser mindst flere gange om ugen. De 15-årige drenge (9. klasse) er de mindst læsende, 22% læser mindst flere gange om ugen, og 35% læser sjældent eller aldrig.

Pigerne læser generelt meget, men de mest læsende er de 11-årige (5. klasse). 83% af de 11-årige piger læser mindst flere gange om ugen. De 15-årige piger er de mindst læsende. 49% af de 15-årige piger læser mindste flere gange om ugen, 35% læser sjældent eller aldrig.

Det er værd at bemærke, at selv blandt de mindst læsende piger, er det næsten 50%, der læser mindst flere gange om ugen og dermed kan betegnes som værende flittige læsere.

De 9-15-årige vurderer generelt deres egen læsefærdighed som værende god (meget god eller ret god). De færreste (under 5-10%) mener, de læser dårligt.

71% af 4. klasserne og 85% af 7. klasserne angiver, at de har deltaget i en læsekampagne/læseprojekt. For de øvrige klasser gælder det, at mellem 30 og 50% har deltaget i en eller anden form for læsekampagne. Færrest i 9. klasse, 31%. Flest i 3. klasse, 55%, når der ses bort fra 4. og 7. klasserne.

64% af de 9-15-årige har ofte (mindst flere gange om ugen) fået læst højt derhjemme i førskolealderen. Der er sjældent eller aldrig blevet læst højt for 24%.

48% mener, de læser mere nu, end da de var 10-11 år. 25% mener, de læser mindre nu. 

At næsten halvdelen mener, de læser mere nu, end da de var 10-11 år, skyldes sandsynligvis, at mængden/omfanget af skolerelateret læsning er steget.

Begrundelserne for at læse mere er, de er blevet bedre til at læse og forstå det læste og bedre kan finde litteratur, der matcher deres interesser. At der findes flere gode bøger. Øget interesse for læsning er også en ofte anvendt begrundelse. Og mange skriver, at de læser mere fordi, det er sjovt.

Som begrundelse for at læse mindre, er den mest anvendte manglen på tid. De har andet at bruge deres tid på, som flere skriver. Mange skriver, at de har mistet interessen for at læse, at det er kedeligt eller at der ikke findes gode bøger for deres aldersgruppe.

Der er ingen tvivl om, at den store mængde af skolerelateret læsning er med til at bremse for yderligere fritidslæsning. Det hentydes også, at skolen ødelægger læselysten, fordi læsningen, også den der foregår i fritiden, forbindes med skolen og ikke med noget lystbetonet. Det kommenteres også, at det er svært at få tid til at læse selvvalgt litteratur.