I Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 vil man finde eksempler på forskellige indgangsvinkler til arbejde med børnelitteratur.

Tom Jørgensen og Henriette Romme Thomsen har begge empiriske undersøgelser som grundlag for undersøgelser af henholdsvis skolebibliotekets kulturelle dimension og børnelitteraturens egenart.

Tre artikler diskuterer primært metodiske tilgange til børnelitteraturen. I den tyske forsker Emer O'Sullivans artikel præsenteres mulighederne for komparative studier af de nationale børnelitteraturer.

Karín Lesnik-Oberstein diskuterer og kritiserer de forforståelser, der arbejdes ud fra i børnelitteraturforskningen og den manglende refleksion over brugen af begreber som "barn" og "litteratur" inden for feltet.

Endelig præsenterer Lars Bøgeskov Pedersen cultural studies som en mulig teoretisk ramme for studiet af børnelitteratur med Harry Potter-bøgerne som eksempel.

Derefter følger to tekstanalytisk orienterede artikler. Anette Øster Steffensen analyserer en række af Matilde Groos' fortællinger med henblik på fortællingerne som formidlere af et tidstypisk syn på barnet og på børneopdragelse. Nina Christensen afslutter artikelsamlingen med en introduktion til analysemetodiske indgangsvinkler til billedbogen.

Således afspejler artiklernes mangfoldighed bredden i børnelitteraturforskningen i dag. Børnelitteraturen undersøges i en række tilfælde i et bredere kulturelt perspektiv, og forskellige metodiske indgangsvinkler fra en række fagfelter diskuteres og udvikles.

Samtidig er der tilsyneladende stadig et behov og en interesse for at diskutere børnelitteraturens egenart og dens status som litterært værk. Overvejelser over analytiske metoder og konkrete eksempler på tekstanalyse har derfor også en plads i nutidens børnelitteraturforskning.

Lars Bøgeholdt

Lars Bøgeholt Pedersen ser i sin artikel "Home sweet home - Harry Potter-bøgernes succes set i et kulturanalytisk perspektiv" nærmere på, hvilke faktorer der ud fra et kulturanalytisk perspektiv har haft indflydelse på Harry Potter-bøgernes succes.

Gennem inddragelse af bl.a. Tony Watkins, Göte Klingberg og Maria Nikolajeva fremstilles og diskuteres en teori om, at der i Harry Potter-bøgerne og fantasy-litteraturen generelt eksisterer et værdiorienteret univers, der står i skarp kontrast til den fragmenterede verden, vi lever i. Da samfundsudviklingen har ført til et manglende kulturelt fællesskab, er pointen, at den globale barnelæser finder sit imaginære hjemsted i Harry Potter-bøgerne, lige såvel som den globale voksenlæser (gen)finder den tilstand af uskyld og ubekymrethed, der hører barndommen til.

Henriette Romme Thomsen

Henriette Romme Thomsens artikel "Er det for børn? En undersøgelse af børns holdning til og vurdering af Louis Jensens Hundrede historier" går ind i debatten om, om den æstetiske børnelitteratur henvender sig til børn.

Fokus er her på børnene i kraft af en undersøgelse af deres modtagelse og opfattelse af et æstetisk værk: Louis Jensens Hundrede historier. Undersøgelsen blev foretaget via 5 gruppeinterview med i alt 25 børn fra henholdsvis børnehaveklasse, 2. , 4. , 6. og 9 klasse. Børnenes svar behandles ud fra to forskellige opfattelser af børnelitteratur og børn; en pædagogisk og en æstetisk.

Når børnenes udsagn ses i lyset af en pædagogisk opfattelse af børnelitteratur viser det, at nogle børn forholder sig meget kritisk til værket. De synes, at værket i såvel form som i indhold adskiller sig fra den litteratur de kender og kan lide. De finder illustrationerne mærkelige og forstår ikke historierne. Ud fra dette konkluderes det, at børnene ikke mener, at Hundrede historier er børnelitteratur.

Når børnenes udsagn ses i lyset af en æstetisk opfattelse af børnelitteratur viser det, at nogle børn forholder sig meget positivt til værket. De er begejstrede for historierne og finder illustrationerne anderledes og spændende. Endvidere skaber de, på kreativ vis, med udgangspunkt i værkets form og indhold, nye legekulturelle betydninger. Ud fra dette konkluderes det, at børnene mener, at Hundrede historier er børnelitteratur.

Artiklen afsluttes med en diskussion af de kontrasterende konklusioner. De kan ses som et udtryk for, at de anvendte teorier i behandlingen af de 5 interview har så stor indvirkning på forståelsen af børnenes udsagn, at de mere giver et indblik i teoriens børnesyn og opfattelse af børnelitteratur end de giver et indblik i børnenes egen forståelse af værket.

De kan dog også ses som et udtryk for, at børnene har individuelle litterære præferencer, hvorfor de bedømmer værket ud fra forskellige og personlige værdisystemer. Konklusionen forbliver, at børnene både argumenterer for, at værket er børnelitteratur og for, at det ikke er børnelitteratur. I stedet for at tilføje endnu en holdning til debatten om den æstetiske børnelitteratur henvender sig til børn, munder artiklen derfor ud i et spørgsmål: hvad er børnelitteratur?

Emer O'Sullivan

Emer O'Sullivans artikel "Komparative studier i børnelitteratur" tager udgangspunkt i en sammenligning mellem Christoph Heins Das Wildpferd hinter dem Kachelofen og A.A.Milnes Winnie the Pooh.

Artiklen introducerer de grundlæggende felter inden for komparative studier i børnelitteraturen ved brug af eksempler fra europæisk børnelitteratur og teori. Der ses på områder som almen børnelitteraturteori, kontakt- og overførelsesstudier, komparativ poetik for børnelitteratur, intertekstuelle studier, imagologiske studier, komparativ genrestudier, komparativ historiografi vedrørende børnelitteratur og komparativ børnelitteraturhistorie.

To områder som artiklen behandler mere indgående, er kønsmæssige og nationale stereotyper og kontakt og overførelsesstudier. Artiklen runder af med en kort redegørelse for oversættelserne og modtagelsen af Alice's Adventures in Wonderland i Tyskland.

Karín Lesnik-Oberstein

Karín Lesnik-Oberstein gør i sin artikel "Definitioner på børnelitteratur og barndom" op med en række faste forestillinger omkring børnelitteratur primært med udgangspunkt i den engelsksprogede børnelitteraturkritik. For det første henleder hun opmærksomheden på, at børnelitteratur mere eller mindre eksplicit er blevet defineret normativt. Man har primært ønsket at beskæftige sig med "god" børnelitteratur, forstået som litteratur børn har et følelsesmæssigt eller moralsk udbytte af læse.

Dernæst ser man ifølge Lesnik-Oberstein en lignende ensporet tilgang til begrebet barndom, der opfattes som en absolut og entydig størrelse, hvorved man overser, at barnet i høj grad er et produkt af historisk og kulturelt foranderlige forestillinger.

Dette ses også i det faktum at børnelitteraturkritikken tilsyneladende opererer med fastlåste opfattelser af, hvordan en faktisk barnelæser kan og skal møde værket, fx gennem barnets identifikation med hovedpersonen.

Lesnik-Obersteins artikel må således ses som en opfordring til at reflektere over det eks- og implicitte indhold i termer som barn, litteratur og børnelitteratur, og til i mindre grad at opfatte og anvende dem som absolutte begreber.

Lars Bøgeholt Pedersen

Lars Bøgeholt Pedersen ser i sin artikel "Home sweet home - Harry Potter-bøgernes succes set i et kulturanalytisk perspektiv" nærmere på, hvilke faktorer der ud fra et kulturanalytisk perspektiv har haft indflydelse på Harry Potter-bøgernes succes.

Gennem inddragelse af bl.a. Tony Watkins, Göte Klingberg og Maria Nikolajeva fremstilles og diskuteres en teori om, at der i Harry Potter-bøgerne og fantasy-litteraturen generelt eksisterer et værdiorienteret univers, der står i skarp kontrast til den fragmenterede verden, vi lever i.

Da samfundsudviklingen har ført til et manglende kulturelt fællesskab, er pointen, at den globale barnelæser finder sit imaginære hjemsted i Harry Potter-bøgerne, lige såvel som den globale voksenlæser (gen)finder den tilstand af uskyld og ubekymrethed, der hører barndommen til.

Anette Øster Steffensen

Anette Øster Steffensen ser i sin artikel "Sunde og gode bøger for ungdommen - om Mathilde Groos' fortælling 1886-1901" på, hvilke værdigrundlag, barnesyn og opfattelse af, hvad der var børnelitteraturens opgave, der ligger til grund for Mathilde Groos' fortællinger.

Artiklen indledes med et afsnit om børnebogens opkomst og dermed også tidens syn på barnet og børnebogens opgaver. Artiklens primære del omhandler Mathilde Groos' fortællinger. Idet det har været hensigten, ud fra analyser, at give en beskrivelse af forfatterskabet samt dets værdigrundlag og målsætning. Analyserne bygger på et bredt udsnit af Mathilde Groos' fortællinger.

Mathilde Groos udgav i perioden 1886-1901 11 samlinger med fortællinger fortalte for børn, hver samling består af 4-6 fortællinger. Fortællingerne er frit bearbejdet af G., som var det pseudonym Mathilde Groos skrev under. Det er bearbejdelser af udenlandske forlæg, primært fra engelsk, men også fra fransk, italiensk, norsk og svensk.

Store dele af 1800-tallets børnelitteratur byggede på udenlandsk forlæg, materialet var fælleseje, der blev lånt, efterlignet og omskrevet, så Mathilde Groos' arbejde var i overensstemmelse med tidens ånd.

Gennemgangen af forfatterskabet og analyserne viser, at fortællinger dels havde til formål at underholde, dels at fremstå som forbilledligt eksempel. Fortællingerne er en vejledning i god og fornuftig opførelse, der er i samtlige fortællinger en morale, et budskab eller et eksempel til efterlevelse eller advarsel. Fortællingerne har hentet sit værdigrundlag i et kristent livssyn og i tidens tro på, hvad der var børnelitteraturens opgave.

Nina Christensen

I Nina Christensens artikel "Indgangsvinkler til analyse af billedbøger" rettes opmærksomheden på nogle centrale områder i billedbogsanalysen. Der indledes med en definition af brugen af ordet billedbog i denne sammenhæng og en kort diskussion af tekstbegrebet i forhold til billedbogen. Begrebet ikonotekst bringes i anvendelse til at dække over det udtryk der i opstår i samspillet mellem skrevet tekst og billede.

Dernæst behandles billedbogens særegne fysiske udformning og den sammenhæng der kan være mellem denne og bogens indhold.

Herpå følger en opridsning af tre centrale områder i billedbogsanalysen: For det første hvorledes der i tekst og billeder skabes et narrativt forløb, for det andet hvordan der i billedbogen opstår et særegent væv af fortæller- og synsvinkelpositioner, og endelig eksempler på med hvilke midler henholdsvis tekst og billeder skaber en specifik stemning, stil eller tone i bogen.

Afslutningsvis opridses en række typiske fortællinger eller temaer som iscenesættes i billedbøger.