Med Nedslag i børnelitteraturforskningen 4 fortsætter rækken af forskningsbaserede artikelsamlinger udsendt i Center for Børnelitteraturs skriftserie. Formålet er, nu som tidligere, at præsentere en større, fagligt funderet og interesseret offentlighed for den nyeste nationale og internationale børnelitteraturforskning.

Fra den danske børnelitteraturforskning kommer tre artikler med forskellige vinkler på kanonbegrebet og en artikel om oversættelse af børnelitteratur.

Torben Weinreich præsenterer fire forskellige måder at danne kanon på, fremsætter en kanon for børnelitteraturen og plæderer for at man også på dansk grund diskuterer sig frem til en fælles, udtalt kanon.

Tom Jørgensens artikel diskuterer på baggrund af skolebibliotekarers stillingtagen til deres rolle som indkøbere af børnelitteratur, om man bør vælge ud fra et snævert og klassikerorienteret kulturbegreb, eller arbejde ud fra en bredere definition af begrebet kultur. Tom Jørgensens empiriske undersøgelse tyder på, at skolebibliotekarerne hælder mod det sidste.

Helene Høyrups beskriver i sin artikel, hvorledes kanoniseringsprocesser finder sted. Hun påpeger nødvendigheden af at historisere og kontekstualisere begrebet børnelitteratur, og bruger som eksempel børnelitteraturen i 1800-tallet og diskussioner af denne, især i engelsksproget børnelitteraturteori.

Anette Øster Steffensens artikel diskuterer forskellene på den originale, svenske tekst til Mio, min Mio og den danske oversættelse af romanen og inddrager i den forbindelse teoretiske overvejelser over det at oversætte børnelitteratur.

De tre udenlandske artikler af David Rudd , Kimberley Reynolds og Maria Lassén-Seger afspejler på forskellig vis et centralt spørgsmål inden for børnelitteraturforskningen: Hvad konstituerer feltet? Har børnelitteratur - og dermed barnet - en essens eller egenart, eller er dette noget man tillægger begreberne og altså en konstruktion?

I Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 bragte vi Karín Lesnik-Obersteins artikel "Definitioner på børnelitteratur og barndom", og de tre udenlandske artikler kan delvist ses som refleksioner over konsekvenser af den type forestillinger, Lesnik-Oberstein her fremsætter. 

David Rudd forsøger på et bredt teoretisk grundlag at betragte det børnelitterære felt både som udtryk for voksnes forestillinger og som et produkt af børns egen omgang med denne litteratur. 

Kimberley Reynolds diskuterer forestillinger om barnet, som de kommer til udtryk i britisk børnelitteratur, og opfordrer til at forskere og formidlere overvejer sammenhængen mellem de billeder af børn som børnelitteraturen skaber, og disse billeders forhold til de faktiske læseres liv. 

Maria Lassén-Segers artikel bygger, som de foregående artikler, primært på engelsksproget teori, men inddrager også fx den tyske forsker Hans-Heino Ewers' overvejelser, som de blandt andet fremstår i hans artikel i Nedslag i Børnelitteraturforskningen 2. Lassén-Seger analyserer, hvordan børne- og voksenroller forhandles gennem forvandlingsmotivet i to romaner. I den forbindelse viser hun, hvordan David Rudds beskrivelse af børnelitteraturen som "en hybrid" kan anvendes i praksis. 

Hermed viser artiklerne i dette nummer af Nedslag i børnelitteraturforskningen, at dansk børnelitteraturforskning både er, og må være, knyttet til undersøgelser af en national kontekst, men at børnelitteraturforskningen i et lille sprogområde også må forholde sig til og prøve at styrke udvekslingen med det internationale forskningsmiljø.