Nedslag i børnelitteraturforskningen 6 er en udgivelse, som viser den bredde, der findes inden for børnelitteraturforskningen. Ligesom i de foregående numre af Nedslag i børnelitteraturforskningen har vi valgt at bringe artikler skrevet af centrale forskere i den internationale børnelitteraturforskning samtidig med, at vi præsenterer nyskrevne danske artikler.

De danske bidrag er denne gang primært skrevet af yngre forskere og kandidater. Artiklerne bygger på forskning af højst forskelligt omfang og karakter. Der er både eksempler på rene tekststudier og på mere kontekstbestemte og kulturelle studier, og der er tale om nedslag i såvel kendte som mindre kendte forfatterskaber, uensartede børnelitterære genrer, forskellige nationallitteraturer og historiske perioder.

Spredningen kommer også til udtryk i artiklernes længde, idet to artikler skiller sig ud ved at være længere end resten. De to artikler handler henholdsvis om oversættelse af H.C. Andersen og om dansk børnelitteraturkritik. Disse artikler er lange, fordi der er tale om fremlæggelser af grundforskning inden for emner, som hidtil har været underbelyste i børnelitteraturforskningen.                           

Nedslag i børnelitteraturforskningen 6 indledes med Anette Østers artikel "H.C. Andersen på engelsk. Med udgangspunkt i Erik Haugaards oversættelse fra 1974". Anette Øster ser dels på, hvordan H.C. Andersens eventyr i engelsk oversættelse fremstår som værende mere barnehenvendt end den danske kildetekst, dels hvordan eventyrene i oversættelse har nærmet sig det traditionelle folkeeventyrs udsigelse.

Det er artiklens tese, at forskellene mellem den danske kildetekst og den engelske måltekst ikke alene skyldes forskelligt barnesyn, men også divergerende genreopfattelse. Artiklen konkluderer, at hvor H.C. Andersen i Danmark anses for at være en stor litterat, der ikke alene videreudviklede eventyrgenren og dermed manges genreforståelse, men også det litterære sprog, kendes han i internationale sammenhænge alene som en stor eventyrforfatter på lige fod med brødrene Grimm samt Asbjørsen og  Moe.

Den tyske forsker Ute Dettmar har bidraget med artiklen "Barndomsfremstillinger i det 19. århundredes tyske børnelitteratur mellem konservativ revolution og latterkultur". Hun skitserer, hvordan Christoph von Schmid, den mest succesrige og populære tyske børnebogsforfatter i det 19. århundrede, med sit omfangsrige værk indledte den religiøse børnelitteraturs renæssance.

Schmid iscenesætter litterære modverdener til den moderne nutid, som er rystet af krige og kriser. I denne børnelitteratur fremstår barnet som et redskab for de splittede voksenfigurers forløsning: Barnet er populært sagt en frelsende engel.

Mod denne funktionalisering af barnet påviser Dettmar en anden tradition i det 19. århundrede, nemlig opdagelsen af barndommen som komisk sujet. Barnet som nar fremprovokerer ikke blot en befriende latter; denne ubeherskede figur lader sig også opfatte som et modprojekt til biedermeiertidens børneideal.

Den amerikanske børnelitteraturforsker Roberta Seelinger Trites giver et indblik i sin nations børnelitteraturhistorie gennem artiklen "Autorer og autoritet. Mark Twain og Louisa May Alcott". Roberta Seelinger Trites belyser emnet børnelitteraturhistorie ud fra vinklen forlags- og tilblivelseshistorie. Artiklen er en gennemgang af udgivelsesforholdene for to af de mest berømte og produktive amerikanske børnelitteraturforfattere i 1800-tallet.

Louisa May Alcotts væsentligste børnebøger blev udgivet i perioden mellem 1868 og 1886. Hendes gennembrudsroman er Little Women fra 1868. Mark Twains væsentligste børnebøger udkom i perioden mellem 1876 og 1896. Twain opnåede verdensberømmelse med The Adventures of Tom Sawyer (1876) og fortsættelsen Huckleberry Finn (1884). Trites viser, hvordan både Alcott og Twain var påvirkede af økonomiske hensyn og af ihærdige redaktører. Som en konsekvens heraf måtte det kunstneriske ofte stå tilbage for kommercielle krav og forventninger.             

Helene Ehriander undersøger i sin artikel "Det ligger i tiden" den historiske roman for børn og unge. Artiklen indledes med en gennemgang af den historiske romans opkomst og af dens popularitet blandt både voksne og børn. Hvilken eller hvilke fortællinger der kan betragtes som værende historiske fortællinger for børn afhænger af, hvilken betydning man tillægger begrebet.

Ehriander gennemgår i artiklen, hvad der er skrevet om emnet og stiller forskellige forskeres opfattelser op imod hinanden. Hun viser, at det er kompliceret at komme frem til en holdbar definition, og at uanset hvilken definition man vælger at holde sig til, bliver der uholdbare argumenter i ræsonnementet. For at belyse genreproblematikken anvender Ehriander sig af Kai Söderhjelms Aldrig kom den sommarn (1961), som skildrer den finske vinterkrig.

Lone Billeskov Jansens artikel Interaktiv flyvetur med sang til ungdom og æstetik - en narratologisk analyse af Maria Küchens Sang til en sommerfugl er en demonstration af en nyere analytisk tilgang, som matcher den senmoderne ungdomslitteraturs komplekse struktur.

På baggrund af en sammentænkning af narratologisk og fænomenologisk metode analyseres Sang til en sommerfugl (2001) med afsæt i de tre faglige begreber narration, genre og litteraritet. Med hjælp fra Seymour Chatmans kommunikationskæde (Chatman 1980) og Nikolajevas fortælleniveauer (Nikolajeva 2001) fremhæver Lone Billeskov Jansen det danskfaglige potentiale, ungdomsbogen rummer.

Hele tiden er læserens oplevelse og dialog med teksten i fokus, ligesom genren modernistisk realisme inddrages og diskuteres. I sidste afsnit kredser analysen om det konkret sproglige og afslører brug af både nyere og ældre stilistiske virkemidler.

Stine Reinholdt Hansens artikel "Børnelitterær kritik. Om kvalitetskriterier i nyere børnelitteraturforskning" er resultatet af et ti måneders forskningsprojekt på Center for Børnelitteratur om børnelitterær kritik. I projektet har Reinholdt Hansen villet finde nogle svar på, hvad forskere på området opfatter som børnelitterær kvalitet i disse år, og på hvilket grundlag man vurderer denne kvalitet. Den æstetiske udvikling, der er foregået de senere år, er blevet modtaget positivt af mange.

Det er i forlængelse heraf Reinholdt Hansens opfattelse, at forskere på området stadig mangler at definere kriterierne for deres børnelitterære kritik og klargøre kriteriernes teoretiske grundlag. Artiklen rummer en kritisk analyse af to centrale forskere på området, nemlig Professor ved institut for Kultur og Medier på Danmarks Biblioteksskole, Beth Juncker, samt Lektor og ph.d. i børne- og ungdomslitteratur og litteraturdidaktik, Bodil Kampp.

Årbogen Nedslag i børnelitteraturforskningen 6 rummer således en mangfoldighed i emner og synsvinker. Det er vores håb, at Nedslag i børnelitteraturforskningen vil vinde udbredelse på de videregående uddannelser, hvor der i disse år er grøde i beskæftigelsen med børnelitteratur.

Det gælder såvel på seminarier som universiteter. Samtidig mener vi også, Nedslag i børnelitteraturforskningen har sin naturlige plads blandt folk, som beskæftiger sig professionelt med børnelitteratur og litteratur i almindelighed, fx forlagsredaktører, lærere, skolebibliotekarer og bibliotekarer. 

Redaktionen